LEDIGE STILLINGER


VI SØGER EN...


Medarbejder med sans for orden

HC Betonelementer søger en engageret og ansvarsfuld medarbejder til dels at stå for certificeringer, prøvning og journalisering af vores betonelementer og dels at indgå i den øvrige daglige produktion. Du skal have erfaring med at arbejde med beton og være i stand til at varetage forskellige opgaver i produktionen.

 

Om jobbet

Jobbet hos HC Betonelementer består af flere dele. For det første vil du have ansvaret for vores betoncertificering, dvs. stå for prøvning af hver enkelt betonblanding og systematisk journalisere data for hver prøvning. For det andet vil du indgå i den daglige produktion og assistere resten af teamet i at lave armering, afforme, gøre forme rene og støbe elementer.

Jobbet er en fuldtidsstilling, arbejdsdagen forløber fra kl. 7 til ca. 15, og fabrikken er beliggende lidt uden for Næstved (ca. 10 km).

Vi tilbyder en løn, der matcher dine kvalifikationer og din anciennitet.

 

Om dig

Vi leder efter en medarbejder, der har sans for orden og kvalitet. Du skal være systematisk mht. prøvning og kvalitetskontrol. Derudover ser vi gerne, at du er energisk, initiativrig og har en positiv indstilling til arbejdet. Din faglige baggrund er mindre vigtig, men du skal have erfaring med beton-arbejde.


Desuden er det et krav, at du:

  • Kan anvende en computer til de data, der skal indtastes
  • Har sans for orden og oprydning på arbejdspladsen
  • Kan samarbejde og indgå i et mindre team

 

Om HC Betonelementer

HC Betonelementer er en betonfabrik beliggende lidt uden for Næstved, vi leverer betonelementer til bl.a. landbrugssektoren og entreprenørbranchen. Vi er et lille team på fem medarbejdere. HC betonelementer har netop været igennem et ejerskifte og drives i dag af Lars Ingemann.


SÅDAN SØGER DU


Send motiveret ansøgning og CV til Lars Ingemann på li@hc-betonelementer.dk, gerne hurtigst muligt og inden 1. december 2022.


Vi afholder løbende samtaler, og når den rigtige kandidat er fundet, er stillingen besat.


Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lars på tlf. 20 27 90 07.