HC BETONELEMENTER CASES
CASE - 14. SEPTEMBER 2026
10 mastefundamenter er netop kørt fra fabrikken til vores gode kunde Wind Steel i Vojens
Hvert fundament måler 160 x 160 cm i bunden, vejer 3 tons og skal bære gittermaster på 12 meter. Vi har støbt gaffellommer ind i siderne, så en gaffeltruck nemt kan tage fat og flytte fundamentet, efterhånden som byggepladsen udvikler sig.
Der er også indtænkt et trækrør til kablerne, som er støbt ned i fundamentet.
Masten kan blive stående med både lamper og kameraer, mens den flyttes. Der skal bare køres forsigtigt.
Tak for ordren, Wind Steel!

CASE - 18. MARTS 2025
Vi har netop afsluttet støbningen af en helt særlig produktion af L-elementer til vores gode kunde, Arkil A/S. Med en højde på 525 cm og en vægt på 8.800 kg pr. element er det de største L-elementer, vi har produceret til dato.
Elementerne leveres til Arkil på havnen i Horsens, hvor de lastes på egen pram og sejles videre til Ballen Havn på Samsø. Her skal den høje del af L-elementet sænkes ned i vandet, mens den lave del placeres på molen. For at sikre maksimal holdbarhed er elementerne støbt i ekstra aggressiv beton, som kan modstå både saltvand og frost.
Tidsplanen har været stram, men vi har arbejdet hurtigt og effektivt for at sikre, at alt er klar til afgang. Prammen sætter kurs mod Samsø torsdag den 20. marts, og vi er stolte af at have leveret en skræddersyet løsning i højeste kvalitet - og til tiden!


CASE - 20. DECEMBER 2024
HC Betonelementer leverede i sidste uge en helt særlig ordre til Per Aarsleff A/S på Gdanskvej i Nordhavn, København. Aarsleff skulle bruge to 12-kantede betonelementer til at omslutte og støtte et ventilationsrør, der rager tre meter op over jordoverfladen. Elementerne er 3,5 meter i diameteren.
Vi byggede en støbeform og lavede armeringen, som vi herefter lagde i formen. Fundamentet blev støbt og efter to dages hærdning, var det klar til at blive løftet op på transportladet. Herefter var det forfra igen. Begge elementer blev kørt til Nordhavnen, hvor en kranbil let løftede det på plads.
”Hos HC Betonelementer laver vi andet end L- og A-elementer. Det her, det er ikke et produkt i vores sortiment, det er helt sikkert”, fortæller Lars Ingemann om opgaven. Men en anderledes opgave, som HC Betonelementers gode medarbejdere selvfølgelig var friske på at løse.


CASE - 23. NOVEMBER, 2024
I sidste uge havde HC Betonelementer fornøjelsen af at besøge Pankas på deres asfaltfabrik lidt uden for Sorø. Anledningen var leveringen af en større ordre på 4 meter L-elementer, der nu danner en solid og holdbar løsning til Pankas’ materialeopbevaring.
Frank Jensen, der er assisterende driftsleder på pladsen, tog varmt imod os og gav en spændende rundvisning og indblik i asfaltproduktionen. Han viste, hvordan L-elementerne var blevet opsat og forklarede, hvordan de udgør en effektiv løsning til opbevaring af knust og genbrugt asfalt. Pankas er en af Danmarks førende producenter af asfalt, og deres asfalt-produktion er ikke kun baseret på kvalitetsmaterialer, men også på principper om genbrug. Asfalt er nemlig 100% genanvendeligt.
Vi er glade for at kunne bidrage til at optimere Pankas’ logistik i håndteringen af genbrugsmaterialerne og ser frem til fortsat godt samarbejde.

CASE - 10. NOVEMBER, 2023
For tredje gang har vi fået muligheden for at samarbejde med NCC og levere et komplet, specialdesignet slambassin til deres projekt på Kalvebod Brygge i København, hvor de bygger en skybrudstunnel for HOFOR.
Slambassinet til NCC bød på en række unikke udfordringer, og måtte designes og udformes helt specielt for at få så stor volumen som muligt på en byggeplads med begrænset plads. Vores løsning består af vores 2 meter høje L-elementer, der er tilpasset og støbt efter særlige mål for at leve op til NCC’s ønsker.
Slambassinets bruges som depot for det materiale, der udbores ved konstruktionen af skybrudstunnelen. Materialet bundfæller (sedimenterer) i slambassinet og kan herefter nemt læsses og transporteres væk fra byggepladsen.
Kalvebod Brygge skybrudstunnel skal være med til at sikre København mod oversvømmelser, når der kommer skybrud. Tunnelen kan opbevare 10.000 m3 vand, indtil der er plads på rensningsanlægget. Læs mere på HOFORs hjemmeside her.


CASE - 24. OKTOBER, 2023
HC Betonelementer har produceret og leveret betonelementerne til fire komplette anlæg for Materialegården på Fyn og i Jylland. Anlægget er lavet til opbevaring af forskellige materialer – grus, sten, flis, bark, osv. – som kan hentes på alle tider af døgnet. Alt er selvbetjent.
Målet med anlægget var at lave et fleksibelt system, som kan skaleres. Hele anlægget er omkranset af en række 2 meter L-elementer. Herefter er A-elementer placeret vinkelret på L-elementerne for at skabe de forskellige rum til materialerne. A-elementerne kan nemt flyttes, så de enkelte materialerum kan skaleres i størrelser.
Vi startede med at levere elementer til materialepladsen i Nyborg i marts, herefter til endnu en plads i Odense i maj, så i Middelfart i juni, og er netop i dag færdige med pladsen i Fredericia. Nu tager vi hul på de to næste pladser, der skal sættes op.


CASE - 14. MARTS, 2023
HC Betonelementer har netop støbt og leveret denne ordre til DSB, som bygger nye værksteder i Næstved, København og Brabrand.
Ordren kom fra MJ Eriksson og lød på 6 stk. L-elementer på 3,6 meter i højden. Men så var der lige et særligt ønske – der skulle nemlig føres et Ø1400 mm rør igennem, så vi måtte støbe 2 elementer med hver en halv udsparing.
Vi fik ordren torsdag og allerede til mandag, havde vores dygtige hustømrer, Dalby Byg ApS, bygget formen, så støbningen kunne begynde.


CASE - 15. NOVEMBER, 2022
9 stk. L-elementer på vej til Hundested fra HC Betonelementer A/S
Havnefoged på Hundested Havn, Søren Brink, har netop fået leveret 9 stk. L-elementer på 3 meters højde til sin materialeplads. Et element vejer 4 ton, så der var godt læs på vognen, da fragtmanden kørte af sted fra vores fabrik i Næstved.
På Hundested Havn benytter de L-elementer til opmagasinering af forskellige materialer, fx træstammer, træflis, sten, sand osv.. Det er smart, for L-elementer fra HC Betonelementer har indstøbte kugleanker, så elementerne kan flyttes rundt på havnen efter behov.
L-elementer produceres i forskellige størrelser efter kundens ønsker og behov.


CASE - 15. DECEMBER, 2022
Vi har støbt det til dato største element nogensinde til Rødby Færgehavn. Elementet er en del af den nye havnekaj og måler 6 x 3 x 0,42 meter, med en vægt på 17,4 tons. Det er støbt i ekstra aggressiv C40 beton, der tåler saltvand.

Har du et projekt der kræver noget ud over standardsortimentet? Vi støber betonelementer efter dine præcise mål og specifikationer. Kontakt os og fortæl om dit projekt – så finder vi en løsning sammen.

CVR 43227823
© 2026 HC Betonelementer A/S | Hjemmeside af Formatet